Arctic Program
Hinsides polarcirklen. Polarnat. Kurs mod den magnetiske pol. Ekspeditionen blev gennemført af Selskabets grundlægger – solo, på snescooter. Intet lignede den verden, man kender ved havoverfladen. Ekspeditionsdragten var nærmere en rumdragt end beklædning: fuldstændig isolation fra et miljø, der ikke regner med menneskelig tilstedeværelse.
Ingen infrastruktur. Intet dagslys. Intet referencepunkt. En magnetisk storm forstyrrede GPS’en og tændte nordlyset over isen – aurora borealis. Nær polen peger kompasnålen ikke længere mod nord – den dykker mod jorden. Én ting står tilbage: ens eget spor. Det første forsøg forblev ufuldendt. Tilbagetrækningen – af valg, ikke af nødvendighed.
For os troende fysikere er skellet mellem fortid, nutid og fremtid kun en illusion, om end hårdnakket.
Cannes Yachting Festival
Hver september vender vi tilbage til Vieux Port. Kajen er den samme og aldrig den samme – en skov af master mod Le Suquets okker, ankerpladsen om morgenen spredt ud over det sølvblanke vand som noder på et nodesystem, La Croisette i skumringen under palmer behængt med små lys. Lyset bliver gyldent en time for tidligt, og vandet bærer hver en lyd længere, end det burde.
Her lærer havet os det samme som musikken: man må aldrig skynde på en frase. Vi inviterer venner og partnere – samtaler, der er begyndt på dækket, modnes over middagen i havnen, og de relationer, som resten af året hviler på, får deres rette vægtfylde.
Port Hercule – hvor banen løber forbi skrogene
I Monaco deler havet og banen én og samme ramme: gadebanen snor sig rundt om bassinet i Port Hercule, forbi de fortøjede skrog, mens Salle Garniers kobbertage irrer grønt over bugten – operahus og marina i ét billede. Længere borte, ved Le Castellet, venter Paul Ricard-banen.
På vandet, bag rattet og i operaens loge gælder præcision.
Horisonter omfatter vores interesse for ekspeditioner til fjerne egne og for havet. De hører ikke til den kommercielle forretning.